I. Generelt om amerikanske dødsboer.
I USA behandles dødsboer i overensstemmelse med gængs lovgivning i den jurisdiktion hvori afdøde havde sin sidste bopæl.
Spørgsmål om overgang af arv i USA berøres ikke af den føderale lovgivning. Bortset fra den føderale beskatning af dødsboer, er spørgsmål om arveberettigelse og behandling af arv forbeholdt enkeltstaterne. Selv om enkeltstaternes lovgivning og retspraksis stort set følger nogenlunde ensartede principper, så må det understreges, at hver af de halvtreds enkeltstater i USA har sit eget retssystem og retspraksis, som hver for sig omhandler oprettelse af testamenter, arvens overgang og den processuelle behandling af dødsboer. Der er mange forskelle ikke alene i form, men også i arveberettigelse, eksempelvis i visse stater arver halvsøskende kun et halvt lod, i andre et helt lod; i visse stater, når der ikke foreligger testamente, arver fætre og kusiner samt søskendebørns afkom, medens dette ikke er tilfældet i andre, o. s. v.
Følgende er blot ment som en kort skitse over den terminologi og procedure der generelt benyttes. Oversigten kan ikke anses for at være konkret juridisk rådgivende. I USA (som det også er tilfældet i Danmark) er den lovgivning og procedure der benyttes, når en person dør uden at efterlade sig et testamente, forskellig fra den, hvor afdøde efterlader et testamente. Én forskel er dog, at i sager, hvor boet overstiger et vist minimum, hvor der ikke foreligger testamente, ligger ansvaret for boets behandling ikke hos de legale arvinger (”distributees”). Dette er hovedreglen i Danmark.
II. Retsproceduren hvor afdøde har efterladt et testamente.
Såfremt der foreligger et testamente, hvori en person pålægges at disponere over afdødes ejendele i overensstemmelse dermed, udnævnes vedkommende formelt som boets eksekutor, efter at denne har overgivet testamentet til skifteretten (som regel hedder en sådan skifteret ”Surrogate’s Court” eller ”Probate Court”) for at blive stadfæstet (”admitted to probate”). Når dette er sket, betyder det at testamentet nu får retskraft i overensstemmelse med sit indhold.
I de fleste stater kan en person, som ikke er amerikansk statsborger og som har sin bopæl i udlandet, ikke blive udnævnt til eksekutor i boet.
I langt de fleste af USA’s stater findes der ingen tvangsarv for så vidt angår myndigt afkom. Bortset fra ægtefællen (der som regel har en vis form for tvangsarv) kan testator ekskludere hele sin familie igennem testamente.
Som et første skridt i behandling af et dødsbo hvori der foreligger et testamente, udsender skifteretten varsler (”Citations”) til de legale arvinger (d.v.s. de personer som ville have arvet såfremt der ikke havde eksisteret et testamente) såvel som til alle de personer, der står nævnt i testamentet, som f. eks. legatarer og eksekutorer. Protester mod stadfæstelse af testamentet må fremlægges i retten indenfor bestemte frister. Disse kan variere fra stat til stat. Visse stater kræver at en kopi af testamentet udsendes til de legale arvinger sammen med varslet. En midlertidig udnævnelse som eksekutor kan foretages inden stadfæstelse af testamentet.
Formkravene der stilles til et testamente, før det kan stadfæstes varierer fra stat til stat, men er stort set de samme som i Danmark. Når testamentet er blevet stadfæstet, kan eksekutor samle og distribuere boets midler til testamentelegatarerne (”legatees”).
Når skifteretten stadfæster testamentet udstedes de såkaldte ”Letters Testamentary” til eksekutor. Disse dokumenter benyttes som bevis for eksekutors beføjelser og gøre det muligt for denne at indsamle bomassen fra banker, m.v. Efter at eksekutor har indsamlet boets aktiver, betaler denne afdødes sidste gældsposter, såvel som selve boets gæld. Som regel udsender eksekutor sine opstillinger, forslag til uddeling af boet til legatarerne samt kvitteringer til legatarernes underskrift. Når eksekutor har modtaget kvitteringerne og boet er uddelt, har eksekutor opfyldt sine forpligtelser.
I mange stater må eksekutor indsende en ”Accounting”, d.v.s. en formel opstilling af regnskaber og uddeling, til skifterettens godkendelse. Eksekutor er berettiget til at modtage en vis procentdel af boet som betaling for sit arbejde. Disse procentsatser fastsættes som regel af den lokale lovgivning. Den længstlevende ægtefælle har i de fleste stater ret til at forlange at de af testamentets bestemmelser der fastsætter den længstlevende ægtefælles arveandel bliver tilsidesat til fordel for en lovhjemlet procentsats der er gældende i den pågældende stat. Denne ret omtales som ”Right of Election against the Will”.
III. Proceduren når afdøde ikke efterlader testamente.
Hvis afdøde ikke efterlader et testamente er vedkommende ifølge amerikansk sprogbrug død ”intestate”. Skifteretten vil derefter tit udpege ægtefællen eller nærmeste slægtning som boets administrator, ved at udstede såkaldte ”Letters of Administration”. Disse har samme funktion som Letters Testamentary i testamentesager. I andre tilfælde udpeger retten en lokal permanent offentlig bomedhjælper, der som regel betegnes ”Public Administrator”. Denne har samme opgaver i forbindelse med bobehandlingen, som en eksekutor har i testamentesager.
Som det er tilfældet med eksekutor kan en person, som ikke er amerikansk statsborger og som har sin bopæl i udlandet, ikke blive udnævnt til administrator i boet. Men arvinger i Danmark kan give en lokal amerikansk advokat fuldmagt til at beskytte deres interesser. Denne kan ofte selv blive udnævnt administrator, en såkaldt ”ancillary administrator”.
Det er kun i sjældne tilfælde at et dødsbos administration kan færdiggøres inden der er gået et år efter dødsfaldet. Som regel tager det omkring to år og tit går der endnu længere tid, især hvis der er konflikt mellem arvingerne.
Som led i denne procedure, må de danske slægtninge bevise sin slægtskab (”kinship”) med afdøde og derved etablere deres ret til at tage del i arven. De fleste stater har ikke personregistre. Derfor må slægtskabet bevises igennem vidner (som ikke selv har andel i arven), som regel både fra USA og Danmark. Det kræves at disse skal have haft nært personligt kendskab til afdøde og skal være i stand til at bevidne, at der ikke er yderligere arvinger end dem, som retten i forvejen kender. Når det bliver nødvendigt at skaffe vidnesbyrd fra personer bosat i Danmark, kan det - i de fleste stater kræves der skifterettens godkendelse - ske i form af ”Affidavit”, d.v.s. en udtalelse afgivet under ed. Denne bør underskrives og få påført notarialattestation på den amerikanske ambassade i København. Ellers sker det tit, at de danske vidner må rejse til USA for at afgive forklaring for den amerikanske skifteret.
Det er væsentligt at fremskaffe de fornødne fødsels- og dødsattester samt anden dokumentation der beviser slægtskabet med afdøde. Her er det vigtigt at arvingerne har forbindelse med en advokat i Danmark, der kan være dem behjælpelig dermed. Disse dokumenter skal gennemgå en ret kompliceret legaliseringsprocedure før de kan benyttes i en amerikansk ret.
IV. Tottenville Trust.
I mange amerikanske stater, kan den længstlevende indehaver af en fælleskonto i en bank eller anden finansiel institution overtage midlerne i kontoen uden om boet. Dette er betegnet en ”Tottenville Trust”, og benyttes meget af personer der ikke ønsker bobehandling af midlerne i en konto. I en sådan konto overgår ejendomsretten over midlerne automatisk til den længstlevende uden nogen form for bobehandling. Sådanne konti, som benyttes meget af ægtefæller og samlevere kan oprettes blot ved, at man sætter en anden persons navn på kontoen sammen med sit eget navn og udpeger denne, som den person kontoens midler skal tilgå ved kontoindehaverens død. Disse ordninger har virkninger selv overfor modstridende bestemmelser i testamenter og har tit ført til overraskelse og skuffelse blandt legatarer og legale arvinger.
V. Yderligere betragtninger.
I USA anses dødsboer for at være juridiske personer, som selv kan sagsøge og blive sagsøgt. Boet er ansvarlig for de krav der rejses mod afdøde såvel som begravelsesomkostninger og lignende. Hvert år må boet indgive selvangivelse. Boet beskattes på sin indkomst både af de føderale og de lokale skattemyndigheder.
Når boets nettoværdi er fastlagt, udregner boets administrator eller eksekutor den arveskat der skal betales. Hvis boet er stort nok skal der betales skat. I forbindelse med distribuering af boets midler til arvingerne, tilbageholder eksekutor/administrator som regel et mindre beløb i reserve i et års tid for det tilfælde at yderligere skat bliver pålagt.
I øjeblikket pålægges der effektivt ingen føderal arveskat på boer der har en nettoværdi mindre end $1.500.000 på dødstidspunktet. Dette skattefrie beløb, betegnet Uniform Credit against Gift and Estate Taxes, vil stige til $2.000.000 i årene 2006-08, $3.500.000 i 2009, i 2010 er det ubegrænset, og derefter $1.000.000 i 2011. Det varierer fra stat til stat, hvor stort et bo må være, før det kan beskattes, men stort set følger staterne den føderale arveskat.
Den længstlevende ægtefælle har en ubegrænset føderal ”marital deduction”, d.v.s. et beløb der kan fratrækkes nettoværdien af de midler i et dødsbo der skal overføres til ægtefællen. Dette fører til at boet ikke beskattes når hele boet overtages af ægtefællen. De fleste stater har også en lignende ubegrænset marital deduction. En væsentlig undtagelse er dog, hvis den længstlevende ægtefælle ikke er amerikansk statsborger, så gælder der kun en marital deduction på $10.000. Takket være den ovenfor omtalte Uniform Credit, og de minimumskrav der stilles til beskatning af boer i de forskellige stater, berøres langt de fleste boer hvor længstlevende ægtefælle ikke er amerikansk statsborger ikke af denne begrænsning.
I øvrigt kan man, hvor længstlevende ægtefælle ikke er amerikansk statsborger, oprette en såkaldt ”Qualified Domestic Trust”, hvorved arven båndlægges, men længstlevende kan nyde godt af den igennem sin levetid. Når længstlevende dør, forfalder skatten.
Bortset fra fast ejendom beliggende i Danmark, og andre, meget sjældne, undtagelser bliver arvinger i Danmark ikke beskattet på arv fra udlandet. Danske arvinger bør benytte lokale amerikanske advokater. Det tilrådes de arvinger der er bosat i Danmark også at antage en advokat i Danmark. Denne kan da indsamle information om familien og korrespondere med advokaten i USA på den danske families vegne.
Når man sætter sig i kontakt med en amerikansk advokat i forbindelse med et dødsbo, bør man give så detaljeret oplysninger som muligt angående følgende: 1. Afdødes navn og adresse, samt eventuelt pigenavn eller andre tidligere navne.2. Afdødes fødested og fødselsdato.3. Dødsdato og dødssted.4. Afdødes civilstand samt navne på tidligere ægtefæller.5. Afdødes statsborgerskab.6. Afdødes tidligere adresser i USA og Danmark.7. Navne og adresser på de personer som har kendt afdøde i USA, og de vidner, som har kendt afdøde i Danmark.8. Navne og adresser på afdødes nærmeste slægtninge, samt deres slægtskabsforhold.9. Kopier af relevante dokumenter der omhandler afdøde, d. v. s. fødsels-, vielses-, skilsmisse- og dødsattester, pas eller ”Green Card”, kort med Social Security Number, seneste amerikanske selvangivelser, skøder, bankkontoudtog og lignende finansielle dokumenter, o.s.v.10. Oplysninger om hvorvidt der skulle foreligge et testamente.11. Afdødes eventuelle Social Security Number.
New York, June 2005
