Telefonkontakt:Mandag, tirsdag, torsdag og fradag fra kl. 9:30 til 11:00Onsdag LukketPersonligt fremmøde: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 11:00 til 12:30.Onsdag Lukket
Danske pasPr. 1. oktober 2004 er der indført nye pas i Danmark. De nye pas er i overensstemmelse med Organisationen for Civil Flytrafiks (ICAO) specifikationer og opfylder en række nye sikkerhedskrav, hvilket blandt andet betyder, at de er sværere at forfalske. De opfylder også sikkerhedskravene i det amerikanske Visa Waiver Program, som Danmark deltager i, og som tillader indrejse i USA uden visum. De maskinlæsbare pas, som er udstedt i perioden marts 1997 - september 2004, tillader også indrejse i USA uden visum.
Når USA indfører biometriske pas (formentlig i oktober 2005), vil danske statsborgere stadig kunne indrejse visumfrit i USA med de tidligere og nye maskinlæsbare pas, hvis de er udstedt inden datoen for indførelsen af de biometriske pas. De nye pas kan dog ikke ændres til biometriske pas, men de danske myndigheder har med de nye pas forberedt fremstillingen af de biometriske pas.
I forbindelse med introduktionen af de nye pas er reglerne for optagelse af børn i forældrenes eller andre nærtstående personers pas ændres således, at børn ikke længere kan optages i disse personers pas. Børn, som inden den 1. oktober 2004 er blevet optaget i deres forældres pas, kan dog stadig rejse uden eget pas. Ved indrejse i f.eks. USA kræves dog visum, såfremt barnet ikke har eget pas.
Der er yderligere information på den engelsksprogede del af hjemmesiden>>>